Genveje


Digitalisering i sundhedsvæsenet er svaret. Men på hvad?

Fredag kl.10.30-11.15: Digitalisering i sundhedsvæsnet er svaret. Men på hvad?

Hvad betyder det for dig som borger, når dit akutopkald bliver besvaret af kunstig intelligens? Eller når samtalen med sygeplejersken foregår via en skærm? Nye teknologier strømmer ind i det danske sundhedsvæsen – robotter, machine learning, nye sundhedsapps og meget mere. Fremtidens sundhedsvæsen er allerede landet, og det ser markant anderledes ud, end det vi har kendt indtil nu.

I regeringens Digitaliseringsreform lyder det, at ”Danmark skal være digital frontløber og optimere og effektivisere ved hjælp af robotteknologi og kunstig intelligens”. Hvad betyder denne udvikling for dig som borger og patient? Og hvilke krav stiller den til de sundhedsprofessionelles kompetencer – og dermed til uddannelsen af fx radiografer, ergoterapeuter og jordemødre? 
Deltag i debatten med bl.a. politikeren, etikeren, sygeplejersken og dekanen, når vi stiller skarpt på de muligheder, udviklingen bringer med, og på de etiske dilemmaer, som opstår i kølvandet.
 

      

 

Paneldeltagere

  • Carsten Vikkelsøe, Vicedirektør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (moderator)
  • Jacob Birkner, Etiker, fhv. formand for Etisk Råd
  • Mathilde Schmidt-Petersen, Sygeplejefaglig direktør, OUH
  • Morten Hoff, Chefkonsulent for Innovativt byggeri og drift, Syddansk Sundhedsinnovation
  • Poul-Erik Svendsen, Næstformand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark
  • Randi Brinckmann Wiencke, Dekan, Københavns Professionshøjskole
  • Trine Helverskov, Specialkonsulent i Telepsykiatrisk Center, Region Syddanmark
  • Erik Knudsen, Medlem af TeknologiRådet, rektor for UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole