Genveje


Dilemmamarch med Rane Willerslev og Hosea Dutschke

Fredag den 15. juni kl. 13.30-14.30: Følg med på en verbal dilemmamarch om styring, (u)balance og god ledelse og få tre dogmer med hjem.

Der er mange hensyn at tage, når lederen skal tage bestik og sætte den rigtige kurs for medarbejderne, for dilemmaerne står i kø.

Hvad gør man, når politikerne vil styre efter stramme ideologier og kræver bred medborgerinddragelse på én og samme tid? Hvordan sikrer man høj fagfaglighed, når helhedstænkning og tværfaglige forløb skal være omdrejningspunkt i fx patientforløb? Og hvordan navigerer man, når de kommunale budgetter bliver skåret og politikerne samtidig kræver nye og innovative løsninger til glæde for borgerne?

Med udgangspunkt i tre fortællinger debatterer blandt andre direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev og direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Hosea Dutschke de mulige løsninger.

Panelet bliver konfronteret med ledelsessituationer, der stikker af i både øst og vest, og de bliver tvunget til at tage beslutninger, når de begiver sig ud på en sand march fra det ene dilemma til det næste - for til sidst at formulere tre dogmer for god offentlig ledelse.

   Lasse Jacobsen 

Paneldeltagere:

  • Jens Ulrich (moderator), ledelseskonsulent, VIA University College, @Je_Ulrich
  • Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, @ranewillerslev
  • Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, @hoseadutschke
  • Lasse Jacobsen, kommunaldirektør, Viborg Kommune
  • Susanne S. Hansen, områdechef i Efter- og videreuddannelse, VIA University College