Genveje


Er E-læring svaret i 2025

Fredag den 15. juni kl. 9.00-10.00: Kan man skabe menneskelige og faglige relationer gennem en skærm?

Hvordan skaber vi e-læring til fremtidens behov? Er e-læring overhovedet det gyldne svar på alle uddannelsesudfordringer?

Med debatten her zoomer vi ind på digitale uddannelsesformer og åbner for en diskussion af udfordringer, løsninger og fremtidsscenarier samt de dilemmaer, der opstår, når man går digitalt ind på uddannelse.

Vi søger svar på spørgsmål som:

  • Hvad er de største udfordringer ved e-læring, hvor trykker skoen?
  • Hvordan skaber vi e-læring, der matcher fremtidens uddannelsesbehov?
  • Er e-læring i det hele taget svaret på fremtidens udfordringer?
  • Hvis robotterne kommer, og mennesker skal arbejde mere med mennesker, hvordan lærer vi så at arbejde med relationer – gennem skærmen?

E-læring og digitale læringsformer er en naturlig del af de danske professionshøjskoler. Vi ønsker, at uddannelse skal være tilgængelig i hele Danmark, og e-læring er en del af løsningen. 

     

Paneldeltagere:

  • Rune Heiberg Hansen (moderator), director i Damvad Analytics, @runeheiberg
  • Camilla Wang, rektor for Professionshøjskolen Absalon, @wang_cam
  • Flemming Besenbacher, fysiker, professor og formand for Carlsbergfonden, @Besenbacher2012 
  • Sahra-Josephine Hjorth, CEO i CanopyLAB, @Sahra_Josephine 
  • Henrik Tarp Vang, it-udviklingskonsulent og lektor, Københavns Professionshøjskole, @HenrikTV