Genveje


Fri For Fordomme

Lørdag kl.15.00-15.45: Fri For Fordomme

Du er med sikkerhed stødt på TV2s kampagne ”Alt Det Vi Deler”. Måske har du tænkt ”det vil jeg også gerne være med til” eller også synes du, at det er sjovt at se, hvor ens vi i virkeligheden er. Så kom og vær med, og deltag aktivt i kampen mod fordomme. Brug dine fødder til at vise, hvordan fordomme har været en del af dit liv. Eventet vil blive styret af en facilitator, som vil lede og guide dig igennem eventet.  

“En professionsbachelor er ikke en rigtig bachelor” 

”Jyder er nærige”

”Lærerstuderende drikker rigtig meget kaffe”  

Lad fordommene splitte os ad. Som professionshøjskolestuderende oplever vi mange fordomme om vores uddannelser og professioner. Derfor vil dagens workshop sætte fokus på fordomme. Forskellige udsagn vil blive præsenteret, hvorefter publikum vil tage stilling, dele sig i kasser, og kort diskutere emnet. Et debatpanel bestående af 4 spændende gæster vil mellem hvert udsagn også diskutere disse fordomme.   
 

Paneldeltagere

  • Christopher Ammentorp, formand, Studenterforum UC (moderator)
  • Camilla Wang, rektor, Professionshøjskolen Absalon
  • Tulle Wissing, studerende og formand, Studenterrådet Absalon
  • Mette Korsgaard, journalist
  • Jeppe Lundmann, næstformand for Studenterforum UC (moderator)