Genveje


Hvordan bygger vi fremtidens medarbejder til industrien?

Lørdag kl.13.30-14.15: Hvordan bygger vi fremtidens medarbejder til industrien?

Det er slut med træsko og tommestokke. Nye teknologier og automatisering vinder i stigende grad indpas hos både små og store danske industrivirksomheder. Og virksomhedernes evne til at arbejde med nye teknologier og udnytte de kommercielle muligheder er et væsentligt konkurrenceparameter, når Danmark skal skabe vækst og nye arbejdspladser på et globalt arbejdsmarked.
Mange virksomheder peger imidlertid på, at de ikke kan skaffe den arbejdskraft, de skal bruge. Og analyser viser, at manglen på kvalificeret arbejdskraft i værste fald kan koste samfundet 85 mia. kr. i tabt vækst.  Det stiller krav til vores uddannelser og udfordrer den silotænkning, der præger uddannelsessystemet i dag. Så spørgsmålet er, hvordan vi uddanner til de nye behov? Og hvordan ser fremtidens industrimedarbejder ud?

Kom med, når vi samler nogle af de vigtigste aktører inden for industrien og uddannelsesverdenen til en debat om, hvordan vi gearer uddannelsessystemet til at imødekomme udviklingen i industrien.