Genveje


Pissedårlig undervisning

Fredag den 15. juni kl. 15.00-16.00: Pissedårlig undervisning! Alle har oplevet den. Kan vi lære af den? Eller skal vi leve med den?

Undervisningen er dårlig. Det er påstanden. Men hvad er forskellen på god og dårlig undervisning? Hvem er skyld i pissedårlig undervisning? Politikere, professionshøjskoler, KL, uambitiøse lærere, dovne studerende?

Alle har oplevet dårlig undervisning i folkeskolen. Og mange den gode. Har lærerne tabt respekten som et skred i traditionerne? Taler vi det selv ned? Kan man overhovedet tale om fremragende undervisning? Og hvad kan vi lære af den dårlige? Skal vi måske bare lære at leve med pissedårlig undervisning? 

Kom til en anderledes og underholdende debat med studerende, undervisere, fagprofessionelle, politikere og meningsdannere om, hvordan vi får mindre pissedårlig undervisning og mere af den gode. Måske afliver vi en myte eller to undervejs.

    

Paneldeltagere:

  • Alexander von Oettingen (moderator), prorektor ved UC Syd, @AvonOettingen
  • Merete Riisager, undervisningsminister, Liberal Alliance, @MereteRiisager
  • Knud Romer, forfatter og debattør, DR og Radio24syv
  • Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL, @ArneEggert
  • Christoffer Ammentorp, formand for Studenterforum UC og studerende på VIA, @ammentorp